Argumentanalyse

1. Dansk mad er blevet mindre populært end det var tidligere

Toulmins model for argumentanalyse

Påstand: Danskerne spiser færre traditionelle danske retter end tidligere

Belæg: Ifølge den store kostundersøgelse af danskernes madvaner, som blev lavet i mellem år 2000 og 2002, er de mest populære danske retter: gryderetter, svinekød og kylling”.  Klassiske danske retter som frikadeller, medisterpølse og hakkebøf er derimod langt nede på listen, og det er helt anderledes i forhold til den store kostundersøgelse fra 1985, hvor de tre retter var danskernes mest populære.
Samtidig er pizza og pastaretter nu at finde i toppen af listen.

Hjemmel: Undersøgelserne viser at danskerne har ændret madvaner. Samtidig er der blevet skabt et nyt marked for fastfood og alle mulige andre retter, fra andre lande uden for Danmark. Det må derfor konkluderes, at der spises anderledes mad end tidligere. Da disse spillere nærmest ikke eksisterede på markedet for 30 år siden,

Begrundelseskategorier

Årsag: Dansk mad fylder ikke ligeså meget i det offentlige billede, som det gjorde tidligere. Årsagen er, at vi rejser meget mere, og at de nationale grænser har åbnet sig mere op, så vi påvirkes mere af udlandet. Derved har danskerne taget meget ny mad til sig, og de er gået væk fra deres egen madkultur..

Udledning: Hvis der ikke er nogen, som gør noget for at bevare den danske madkultur, vil den tabe yderligere til det udenlandske marked.

Autoritet: Undersøgelser viser, at danskerne spiser mindre klassisk dansk mad, de er udarbejdet fra Dansk Fødevareinstitut som er nogle af førende forskere på området i Danmark.

Holdbarhed: Dankerne spiser klart mindre dansk mad end de gjorde tidligere, hvis der blev lavet en undersøgelse som viste det modsatte, ville man undre sig.

Relevans, acceptabilitet og tilstrækkelighed: Gyldigt, da der er overensstemmelse mellem påstand og belæg. Det er alment anerkendt, at danskerne spiser mindre dansk mad i dag, end de gjorde tidlgiere.

2: Danskerne har glemt den gode smag

Artikel fra JP den 24/6 2009, ”Fælleskamp mod fedme og papmad”

Toulmins model for argumentanalyse

Påstand: Danskerne har glemt den gode smag råvarernes kvalitet og måltidet som holdepunkt i hverdagen.

Belæg: Vi har generelt vænnet os til at betale alt for lidt for vores mad. Skoleundervisningen om maden er gået i glemmebogen. Det siger Jan Krag Jakobsen, lektor ved RUC og formand for det Danske Gastronomiske Akademi.

Hjemmel: Mad- og forskningsprojektet OPUS’ grundlag og mål er at give os danskere et andet forhold til maden, velsmagen og måltidet.

Styrkemarkører: Alt for lidt for vores mad, i årevis trængt i baggrunden.

Begrundelseskategorier

Årsag: Problemet er at vi har glemt den gode smag. Årsagen til det er at maden i årevis har været trængt i baggrunden af andre ting. Konsekvensen er at vi spiser mad af dårlig kvalitet.

Udledning: Det står for skidt til med danskernes madvaner. Derfor skal der gøres noget ved det.

Autoritet: OPUS Projektet ved K.U. LIFE er en autoritet i sig selv, da flere eksperter på området medvirker. Blandt andet Arne Astrup, Claus Meyer og Jan Krag Jakobsen.

Sammenligning: Den engelske kjendis-kok Jamie Oliver har gjort nogenlunde det samme i England.

Motiv: Målet er at overbevise politikere, pengefolk og alle os andre om, at fornuft og samfundsøkonomiske fordele ved at fokusere på den sunde og gode mad.

Holdbarhed:

Relevans: Argumentet er i høj grad relevant, da det berører langt størstedelen af den danske befolkning.

Acceptabilitet: Det er sandsynligt at argumentet holder, da megen forskning tyder på det.

Tilstrækkelighed: Man kunne ønske sig flere nuancer omkring påstanden. Det kunne jo være, at der er andre faktorer end lige præcis vores madvaner, der spiller ind.

 

3. Danskerne spiser for lidt fisk

Toulmins model for argumentanalyse

Påstand: Danskerne spiser for lidt fisk i forhold til sundhedskriterierne.

Belæg: Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitets Fødevareinstitut, som udkom tidligere i år, spiser danskerne 147 gram fisk om ugen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200 til 300 gram fisk om ugen, da fisk er særligt rige på D-vitamin, jod og selen, og desuden indeholder især de fede fiskearter sunde fiskeolier – de såkaldte n-3 fedtsyrer eller omega-3 fedtsyrer.

Hjemmel: Der generel enighed blandt eksperter om, at det er sundt at spise fisk, spørgsmålet er bare, hvor meget man skal spise. I Storbritannien råder staten befolkningen til at spise fisk to gange om ugen, hvor hvert måltid svarer til 140 gram.
Det er altså ikke kun i Danmark, at man rådgiver folk til at spise mere end 200 gram fisk, og danskerne spiser dermed for lidt fisk, da der generelt er konsensus om, at det sundere at spise mere fisk, end danskerne gør.

Begrundelseskategorier

Årsag: Danskerne spiser for lidt fisk i forhold til, hvad sundhedsstyrtelsen anbefaler.

Udledning: Danskerne skal spise mere fisk.

Autoritet: Det er sundhedsstyrelsen i både Danmark og England, som mener, at man skal spise mere end 200 gram fisk om ugen. Rådet bygger på videnskablige rapporter, og det må derfor antages

Holdbarhed: Det er sundt at spise fisk, og iføle undersøgelsen spiser danskerne generelt for lidt fisk. Flere forskellige nationale instanser har konkluderet at man skal spise mere fisk.

Relevans, acceptabilitet og tilstrækkelighed: Gyldigt, da der er overensstemmelse mellem påstand og belæg. Det er alment anerkendt, at danskerne skal spise mere fisk.

4. Forbrugerne prioriterer ikke at bruge penge på mad.

Toulmins model for argumentanalyse

Påstand: I forhold til de andre lange i EU, bruger danskerne en mindre del af deres lån på mad. Derfor prioiterer de ikke mad ligeså højt, som man gør i udlandet.

Belæg: Ifølge internationale undersøgelser bruger danskerne procentvis mindre af deres indkomst på mad, end man gør andre steder i EU, det viser, at danskerne ikke er specielt interesserede i, hvad de spiser.

–Danskerne er nærige med madbudgettet, DR Nyheder. 23. februar 2007.

Hjemmel: Danskerne køber flere discountvarer og lægger stadigt flere penge hos de billige discountforretninger. Det tyder på, at danskerne mere går op i prisen end kvaliteten, og derfor ikke interesserer sig for hvad de spiser.

– Danskerne køber flere lavprisvarer, buisness.dk. 27. november 2008

Samtidig viser det sig, at danskernes madbudget i 2008, før finanskrisen indtræf, at “Næsten hver sjette forbruger handler i dag et billigere sted end tidligere på grund af de stigende fødevarepriser.” Når priserne på fødevarer i Danmark stiger, siger forbrugerne altså fra. De vil hellere spare penge end købe sig til ordentlig kvalitet.

Årsag: Danskere går ikke specielt meget om i mad, men det er interessant at se, at det er så markant i forhold til de lande, som vi sammenligner os med.

Tegn: Discount forrentninger skyder stadig op i Danmark, og flere og flere produkter, hvor maden er færdiglavet, kommer på markedet. Samtidig begynder forbrugerne at handle billigere, når priserne på fødevarer stiger.

Autoritet: Der er ikke nogen autoriteter i Danmark, som sætter en finger på, at danskerne spiser billigt. Der er dog ikke nogen undersøgelser, som påviser, hvem der handler discount i Danmark, så det kommer muligvis an på indkomst.

Holdbarhed

Relevans, acceptabilitet og tilstrækkelighed:

Der er tale om artikler, der refererer videnskabelige undersøgelser. Derfor ser det ud til at man godt kan påstå, at danskere i forhold til folk i andre lande prioriterer mad lavere. Hvis priserne på madvarer stiger, er danskerne samtidig hurtige til at handle billigere steder end før.

5. Fastfood har erstattet mange danskeres måltider.

Påstand: Mange danskere spiser i dag fastfood, hvilket dækker over blandt andet pizza’er, burgere og pølser, ogde gør det i højere grad end for 20 år siden.

Belæg: Danskerne spiste i 2006 årligt for seks milliarder kroner fastfood, hvilket må betragtes som et væsenligt forbrug, da der ikke fandtes mange fastfood restaurationer for 20 år siden. Samtidig viser en ny undersøgelse fra 2009, at det går stadig fremad for fastfood handlen i Danmark. Dermed kan vi konkludere, at mange danskere ofte spiser fastfood.

Danskerne spiser mere fastfood, 24 timer, 26. marts 2009

Danskerne spiser fastfood for 6 mia. om året, FoodCulture 2006, nummer 34

Hjemmel: Du finder i dag fastfood restauranter overalt i Danmark. Der er ikke dét sted, hvor du ikke kan finde en fastfood restaurant. En hver provinsby med et par tusind indbygger har minimum en fastfood restaurant, og der er langt mellem “rigtige” restauranter.

Årsag: I dag findes der rigtig mange fastfood-restauranter i Danmark, og ergo må der også være et marked.

Tegn: Der åbner stadig flere fastfood-restauranter i Danmark, og flere kiosker går over til også at sælge fastfood.

Autoritet: Der er bred enighed om det i befolkningen.

Relevans, acceptabilitet og tilstrækkelighed:

Undersøgelser og statistikker peger på fastfoodmarkedeti Danmark ikkeer faldende, derfor peger det på. At det er alment accepteret, at danskerne har taget fastfood til sig.